Book plads til maling på keramik
- FAZE STUDIO - Odelsgade 42B, 7130 Juelsminde
Book en plads i Faze og nyd nogle hyggelige timer med kreativitet, god kaffe og keramik.
Hos os kan du vælge blandt et stort udvalg af færdiglavet keramik, som du kan male og dekorere i dit helt eget tempo. Uanset om du kommer med familie, venner eller bare trænger til et kreativt pusterum, hjælper vi dig godt i gang.
Du behøver ingen erfaring. Vi sørger for materialerne, vejleder dig undervejs og skaber rammerne for en afslappet og hyggelig oplevelse.
Praktisk information
Varighed: 2-3 timer
Tidspunkt: Vælges ved booking
Antal pladser: Begrænset antal pr. tidsrum. Er I en større gruppe, eller er der ingen ledige tider i kalenderen så kontakt os gerne på kontakt@faze.dk.
Niveau: Alle er velkomne – ingen erfaring nødvendig
Alder: Børn er velkomne ifølge med en voksen.
Hvad kan du lave?
Du kan vælge blandt et stort udvalg af kopper, skåle, tallerkener, figurer, vaser og meget mere, som du kan male og dekorere præcis, som du har lyst.
Vi guider dig gerne i farver, teknikker og idéer, men tempoet og kreativiteten er helt din egen.
Hvad er inkluderet?
Reserveret plads i caféen i op til 3 timer
Basisvejledning og inspiration
Fri brug af pensler, værktøj og materialer
Glasering og brænding af dine værker
Mulighed for at købe baristakaffe, kage, kolde drikke og andre lækkerier fra caféen under dit besøg
Keramikemner afregnes separat alt efter hvad du du vælger.
Det skal du vide før booking
Bookingen gælder i op til 3 timer. Det er rigeligt med tid for langt de fleste.
Hvis du mod forventning ikke bliver færdig, og vi har bookinger efter dig, er du selvfølgelig velkommen til at komme tilbage en anden dag og gøre dit værk færdigt uden ekstra betaling.
Hvis I kommer flere sammen, skal der bookes det samlede antal pladser.
Af hensyn til pladsen kan vi ikke altid garantere drop-in.
Dine værker er normalt klar til afhentning efter 2-4 uger, når de er glaseret og brændt. På dagen kan vi rådgive om præcist hvor længe der går. Hvis du er på ferie og er rejst hjem til den tid, sender vi til hele landet/EU. Læs mere om forsendelse her.
Stemningen hos Faze
Hos Faze handler det ikke om at være kunstner. Det handler om at sætte tempoet ned, være kreativ og nyde nogle hyggelige timer sammen.
Nogle kommer for at male deres første krus, andre laver en personlig gave, og mange kommer bare for at koble af med en god kop baristakaffe, mens de fordyber sig i et kreativt projekt. Der er plads til det hele.
Vi glæder os til at byde dig velkommen.
Kurset afholdes hos Faze Studio på hovedgaden i Juelsminde. Adressen er Odelsgade 42b, 7130 Juelsminde